Furesøens planter

Kaj Sand-Jensen

Intet steds i Furesø er Vegetationen rigere end i Store Kalven(…) En Efteraarsdag efter en længere Stilleperiode er en Baadfart henover Bugten for enhver Naturelsker, men mest for Botanikeren, en sjælden Nydelse. Gennem det klare Vand ser man tydeligere Plantedækkets enkelte Komponenter. Næsten alle Søens Plantearter, Fanerogamer saavel som Kryptogamer, vokser her. Ikke alene er Vegetationen her i Kalven saa mærkelig rig, men Individerne selv er kraftige og prægtigt udviklede.

Boye Pedersen (1917)

Lyset slukkedes
Den første store Furesø-undersøgelsen fra 1917 fremviser et enestående plante- og dyreliv. Ifølge Wesenberg-Lund var Furesøen så klarvandet omkring år 1900, at man kunne se fiskene svømme rundt ved bunden på store dybder. Målte man vandets gennemsigtighed som den dybde, hvor en hvidmalet skive ikke mere kan ses fra vandoverfladen, lå den i gennemsnit mellem 5 og 6 meter om sommeren. Med 35 arter af undervandsplanter i 1911 var Furesøen den mest artsrige sø i Nordeuropa (figur 1). Faktisk kan næppe nogen sø i verden fremvise en tilsvarende artsrigdom. Den skyldes det klare kalkholdige vand, det store lavvandede areal og de varierede bundforhold.

Undervandsplanterne gik voldsomt tilbage i Furesøen frem til 1970, men vender nu ganske langsomt tilbage til Furesøen. I 1911 voksede 35 arter af undervandsplanter i Furesøen. I 1983-87 var der blot 11-12 arter tilbage, da alle vandmosser, kransnålalger og de fleste små langskudsplanter var skygget bort, mens forureningsarter i form af grønalgerne vandhår og rørhinde havde spredt sig. I 2005 var vi oppe på 23 arter, idet flere kransnålalger og små langskudplanter igen har vist sig. I forhold til 1911 mangler vandmosserne og flere arter af kransnålalger, mens de grønne forureningsalger fortsat dominerer.

Artsrigdommen omfattede både store og små langskudsplanter, adskillige vandmosser og krans-nålalger. Mange af arterne voksede helt ned til vegetationens dybdegrænse på 8 meter (figur 2). Store arter af blomsterplanter dominerede dog fra lavt vand til 5 meters dybde, hvorefter kransnålalger tog over.

Da forureningen med spildevand for alvor accelererede i 1940-60’erne opstod der imidlertid tætte opblomstringer af planteplankton, gennem-sigtigheden faldt efterhånden til under 2 meter tidligt i 1970’erne og vandplanterne gik voldsomt tilbage. Artsantallet af undervandsplanter var helt nede på blot 11-12 arter i 1983-87. De store kraftige blomsterplanter klarede sig bedst. De er konkurrencestærke, begunstiges af en vis nærings-berigelse og kan pga. højden til dels kompensere for dårlige lysforhold i vandet ved at vokse mod overfladen. Men også de gik voldsomt tilbage i udbredelse, idet de dybeste voksesteder på 7 meter vand rykkede op til blot 2-3 meter (figur 2). De små konkurrencesvage mosser og kransnålalger, der voksede mest udsatte på de største dybder, forsvandt efterhånden helt. Til gengæld bredte grønalgerne, vandhår og rørhinde sig og blev efterhånden dominerende. De signalerer massiv forurening.

Lyset tændtes igen for vandplanterne
Med lavere tilførsel og indhold af fosfor i søvandet i de sidste 30 år er planktonmængden faldet og vandets gennemsigtighed er steget til små 4 meter. Med de bedre lysforhold har undervandsplanterne igen kunnet øge deres udbredelse. I 2005 fandt man 23 arter, heriblandt flere små blomsterplanter og kransnålalger. Arternes nederste dybdegrænse er også øget og for flere arters vedkommende er den nu den samme som i 1911, før forureningen for alvor satte ind.

De maksimale dybdegrænser for udvalgte undervandsplanter i Furesøen var høje i 1911, meget lave i 1987-93, mens de i 2005 var steget og i flere tilfælde havde nået samme niveau som 100 år tidligere.

Derimod er der foreløbigt kun sket små justeringer i den indbyrdes hyppighed mellem arterne tilbage mod situationen i år 1911. De konkurrencesvage og forureningsfølsomme vandmosser og de fleste kransnålalger er endnu ikke dukket op og vandhår og rørhinde, der brølede frem under med forureningen, dominerer fortsat vegetationen (figur 3.

Mens næringsindholdet i søvandet er faldet, dets klarhed er øget markant og undervandsplanternes dybdegrænser er fulgt med har undervands-planternes dominansforhold altså kun ændret sig lidt. Det skyldes sandsynligvis, at sedimenterne ændrer sig langsomt, og de større blomsterplanter kan udnytte sedimentet næringspuljer ned til meget betydelig dybder (10-20 cm), der afspejler forholdene over mange år. Arternes hyppighed i det enkelte år er også meget afhængig af hyppigheden i de umiddelbart foregående år, da de store vandplanters har lange generationstider og de opretholder deres plantedække år efter år ved hjælp af underjordiske stængler og overvintrende knolde. Derfor er det svært for nye arter at overtage pladsen fra arter, der allerede dækker hele bunden.

Furesøens fremtid
Det er et meget positivt resultat, at det lange seje træk med at nedsætte næringsbelastningen har ført til klare forbedringer af Furesøens vandkvalitet og naturtilstand. Og der er plads til yderligere forbedringer, hvis man holder fast i denne politik og yderligere nedbringer forureningen. Vandplanterne reagerer ret langsomt på forbedringer, så vi kan ikke endnu forvente at se specifikke effekter på vandplanterne af de seneste års iltning af bundvandet. Men i det omfang det kan fastholde fosforen i bunden og øge vandets klarhed, vil det kunne forstærke den allerede igangværende fremgang for undervandsplanternes vedkommende. Undervandsvegetationen i Store Kalv kan ikke fremkalde superlativer som for 100 år siden. Vi er på vej, men stadig langt fra målet, hvis Furesøen igen skal blive en verdens-sø for vandplanter.