Atter lys over Furesøen

Kaj Sand-Jensen

Efter 100 år med forurening og andre dårligdomme er Furesøen godt på vej til at blive sig selv igen. Ny forskning på Københavns Universitet sammenholder 100 års viden om Danmarks dybeste sø og konkluderer, at næringsstofferne reduceres, vandets klarhed øges og vandplanternes udbredelse og mangfoldighed er på vej tilbage. Den positive udviklingshistorie om Furesøen offentliggøres nu i det ansete britiske tidsskrift ”Journal of Ecology” og er et eksempel, som kan bruges på verdensplan.

Furesøen er ved at genfinde sit gamle, sunde jeg efter 100 år med forurening og andre dårligdomme. Og historien er så god, at Danmarks dybeste sø på 37 meter skal på verdenskortet som eksempel på, at det nytter, mener professor Kaj Sand-Jensen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Han får nu sammen med kolleger og tidligere medarbejdere ved Københavns Amt offentliggjort den lykkelige historie om Furesøens helbredelse i det ansete britiske tidsskrift Journal of Ecology”, der udgives af Det Britiske Økologiske Selskab.

”Vores mål er, at sætte Furesøen på verdenskortet med den enestående dokumentationen for forureningens ødelæggende effekt, og de muligheder søer har for at komme på fode igen, når forureningen ophører. I øjeblikket er den klassiske, lykkelige historie i den forbindelse Lake Washington i USA. Men søen har kun været under lup siden 1960. Vi kan tilbyde en meget længere og mere spændende historie, som går tilbage til 1897,” siger professor Kaj Sand-Jensen fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Furesøen er Danmarks og Skandinaviens klassiske sø, der har måttet gå så grueligt meget ondt igennem pga. menneskets uforstand.

Ved Furesøen beskrev og navngav Danmarks svar på den verdensberømte svenske naturforsker og botaniker Linné - Otto Frederik Müller, som den første i verden i midten af 1700-tallet en lang række mikroskopiske vanddyr. Og det var også ved Furesøens bredder, at en anden kendt dansk botaniker Carl Wesenberg-Lund i 1897 skabte Skandinaviens første laboratorium til udforskning af søer.

Furesøen var dengang meget ren og klar, og den rummede den allerhøjeste mangfoldighed af planter, smådyr og fisk. Men frem til 1970 steg spildevandstilførslen af fosfor fra villaerne på søbredden til 30 gange det oprindelige niveau. Samtidig faldt vandets gennemsigtighed og sigtbarhed fra seks m til 1,6 m pga. algeopblomstring i vandet. Vandplanternes udbredelse blev derfor indskrænket. Af de oprindelige 37 arter var blot 13 tilbage i 1970.

Siden blev forureningen kraftigt nedsat, og vandets gennemsigtighed steg i løbet af de næste 35 år til godt fire meter. Samtidig blev planternes udbredelse øget og antallet af arter er nu oppe på 25.

”Det har været lidt af en detektivhistorie at stykke sammen, fordi vi bygger på mange personers indsats i over 100 år for at stykke dette materiale sammen, der ikke er set før på verdensplan. Men alt er ikke lige så godt som før. Søens sammensætning af arter bliver næppe fuldt restitueret. I hvert fald ikke uden yderligere indgreb inden for en overskuelig fremtid. Flere end 10 af de mest forureningsfølsomme arter er ikke blot forsvundet fra Furesøen, men fra hele Sjælland, og eventuel genindvandring skal ske fra fjerne refugier - rene søer i Jylland og Sverige. Den historiske arv er derfor tung for følsomme og sjældne arter. Men der er alligevel grund til optimisme. Historien viser, at indgreb mod forurening med tiden vil få søer til rette sig op, så de igen kan give store oplevelser til lystfiskere, badende, sejlende og ganske almindelige naturinteresserede,” påpeger Kaj Sand-Jensen.

Yderligere oplysninger: Kaj Sand-Jensen på telefon 35321905/47748073; E-mail: ksandjensen@bi.ku.dk.